Amazonas - det grønne paradis
"Det grønne helvede" som amazonas kærligt kaldes, er stedet hvor man møder naturen og dens paradis.
Når man for første gang kommer til den gamle gummiby Mananus, for at komme videre ud på floden og se på det hele, møder man hurtigt de sjove og smukke gamle motorbåde som ligger overalt i havnen og sejler op og ned at floden som små myre.
Amazonas er alt fra fingerstore orme, fugleedderkopper, piratfisk, mudder krabber og til simple bålretter hvor de mange ferskvandsfisk bliver grillet og spist med grød, frisk frugt og nødder, chili med mere. For en rejsende kok skal alt smages og nogle gange smager det så godt, at man ikke har lyst til at tage hjem igen!
Bådene langs kajen i Mananus
På de flydende havnemoler i Manaus vrimler det med eksotiske råvarer, kasser af guayana, cumaru, guava, acerola og mange flere frugter og bær med fremmedartede
navne.
Her er det meloner der ligger klar til at friste de forbifarende
Navnene og opdagelsen af de fleste af dem stammer tilbage fra indianernes tid, hvor man udforskede regnskoven for at finde føde og naturmedicin.
Går man langs havnen tidligt på dagen ser man også hurtigt et fantatisk syn at fisk og skaldyr som bliver solgt fra små boder på market.
De unge drenge fanger ofte et stort antal mudderkrabber og råber højlydt mens de vifter med varerne.
Der er gang i fiskemarkederne dagen lang
I junglen smager vi på nogle store hvide orme, der lever deres liv inde i en nød. Jeg kigger først skeptisk, da nødden bliver flækket og en vridende, helt blege orm kommer frem. Ormen er på størrelse med en lillefinger. Folk skriger omkring mig, mens jeg sætter tænderne i dyret. Herlig spise! Totalt nærende og med et frisk nøddeagtigt pust i smagen.
Lidt efter kigger vi på fugleedderkopper. Jeg får at vide at de smager super, når de steges i bananblade over åben ild.
Piratfisk bliver her fanget med stang, lavet af en gren med en simpel line, hvorpå en krog med et stykke kød monteres. Det usædvanlige ved denne fisketur er, at der helst skal plaskes i vandet, sådan så hidsige små pirater tror, at der er dumpet noget levende og spiseligt ned til dem.
De store røde piratfisk har kødfulde fileter, som marineres med chili, limesaft og palmeolie og om aftenen grillede vi dem over bålet. Mens jeg sad her ved bålet tænkte jeg over, hvorfor jeg egentlig skulle hjem igen.
Her sejler en lille flodbåd forbi, mens jeg viker glad ud til skipper
Det er ikke, fordi køkkenet her i Amazonas er særlig gennemarbejdet eller på nogen måde avanceret.
Maden bliver ofte lavet af simple råvarer såsom kylling, smurt ind i chilisauce med frisk frugt og løg til. Gerne serveret med kogte majskolber. Men jeg siger jer, når man sidder der om aftenen, med slanger og store tykke myrer omkring sig, et eller andet sted langs floden i totalt mørke, kun belyst af skæret fra bålet – ja, så smager maden simpelthen bare så godt, at man overhovedet ikke gider have nogle hvidklædte kokke vimsende rundt omkring sig.
Man bliver jo helt glad af papegøjer når man står dér langs floden
Jeg lægger mere brænde på bålet, tænder så en af mine Brasilianske cigarer med det enestående navn "Dannemann" og tripper i mine nyindkøbte klip-klappere ned til floden, hvor jeg nyder skumringens stille liv.
Fiskene springer efter insekter i overfladen og to makak-aber skriger efter mig, mens jeg bare står der og nyder livet. Og ja, næste dag sidder der pluselig en stor grøn papegøje og hygger ved siden af mig. Tjaa livet ved floden er lige mig!