Penanerne på Borneo



Min rejse til Borneo, skulle vise sig at være til hjertet af, hvad det vil sige, at leve med naturen og at leve af naturen.
Hos penanerne, som er regnskovens normader, møde jeg et folk som måske om ikke så længe ikke rigtigt findes mere. Jeg så hvad det vil sige, at den store verden bare lader stå til og vender det blinde øje til. Penanerne er stille stammefolk, som ikke råber højt, men lever deres fantatiske liv i skoven.


Min gamle ven fra skoven

De jæger med spyd, pusterør og gift pile, de samler frugter, bær og fanger fisk med hænderne. De er lysløse i skoven og kan finde vej i den uvejsomme regnskov.
Selv om Borneo ved første øjekast virker frodig og evig grøn - ja, så er rigtigt meget af det allerede fældet og blevet til det vi kalder for 2. generations regnskov, som slet ikke har det dyre eller plante liv som gør regnskoven til sådan et magisk sted.




Mit første måltid hos penanerne var kogt abe - én ligesom denne her.
Jeg var lige kommet med flodbåd, igennem masser af små byer, ud til nogle af de sidste normader som stadigvæk lever i skoven - og kun i skoven! Mange af Penanerne lever nu i langhuse og er faktisk ikke skovfolk mere. Nå, men kogt abe smager helt udemærket, når man ikke har fået noget at spise i flere dage.. Dagene efter stod den på sago grød; en hvid klisteret grød som man stikke en lille pind ned i og herefter snurre grøden op omkring for så at trække en klump ud og stikke i munden og spise. Vi fik også vand med meget få tørrede blade, det var stor mode her.
Senere på turen fik vi også mulighed for at smage hulepinsvin, små hjorte og vilde skov grise med mere.


Lynhurtige både

Det er disse lange smalde men lynhurtige både, som tager én fra de større byer og ud til skovområderne på Borneo. De sjove at sejle med på grund af deres form. De lange snoede floder med grønne planter og træer hele vejen virker storslået når man sidder der som lille menneske på vej ind i juglen.




Her er et af deres huse som penanerne lever i. Pananerne rykker rundt flere gange om året for at kunne få frisk frugt og kunne jage forskellige dyr. Når et område er "brugt op", flytter de og kommer først tilbage året efter igen hvor det hele er vokset tilbage til normal tilstand.



Det er måske lidt vildt at kalde det for huse, men det er det for penanerne. De lever her, de har deres soveplads her, deres sparsomme ejendele, deres kæreste og det her her de sidder og afgør hvad der skal ske igennem livet.



Penanerne er stille mennesker som lever i små grupper med en leder som bestemmer - eller det vil sige han eller hun tager kun føringen når alle har fået lov at sige deres omkring hvad der skal ske i deres hverdag. Det skal forståes på den måde, at der er fældesmøder hvor alle har muligheden for at blive hørt.


Mændene sliber deres knive skarpe på stenene

De små og store floder i regnskoven er noget af de vigtigste for Penanerne og deres overlevelse. Mange steder på Bornio er floderne forgiftet og vandet kan ikke drikkes. Det skyldes tømmervirksomheder som rykker tættere og tættere på. Når virksomhederne lader tømmeret og savsmuld vælte ned i vandet bliver det forgiftet og udrikkeligt. Derved kan penanerne ikke overleve.
Det er selvsagt, at skovrydningen skader deres overlevelsesævne:
Igen skov = igen penanere!




Det var ikke kun i skoven jeg stødte på spændene ting. I byen fik jeg yderst interassant føde. Her ses lige en flok drenge, som skulle kigge lidt på mig som jeg kom frem.




I et stort akvarie, sad en hel flok tudser og ventede på at blive spist. Der var også mulighed for den lækre klassiske gryderet Laksa - som meget simpelt betyder 10000 ting i samme suppe. Men vi måtte altså bare tage en af de store tudser, når nu lige vi havde muligheden, så vi fik den vejet for at finde prisen.


En fin lille tudse

Kødet er som regel lyst og smager herligt! Det ikke fedt og det meget fint i strukturen.
Først bliver den slået ihjel og herefter skylles og flåes den, indmad tages ud og den hakkes herefter op i mindre stykker.


En stille og rolig ret

Denne tudse blev lynstegt og serveret med masser af hvidløg, ingefær, forårsløg, sesam og dampene varme ris. Simpelthen en verdensret! Mere friskt bliver det ikke! Så kan i godt gå væk med jeres pizza fra grillen med dåseskinke, pulversovs og sukkerpizzabund - dette er rigtigt mad og af friske råvarer!


Det røde guld

Det skal også lige siges, at man kommer ikke til Borneo uden at smage nogle af verdens bedste lyche. De fåes i mange farver og alle er de så frugtige og søde at selv Haribo kan pakke sammen! Her er det naturen som styrer dine lyster.