FOOD FI REAL


FOOD FI REAL blev resultatet af en opgave som blev stillet af den jamaicanske urtedrik nRootsi. Opgaven var at udtænke et alternativ til de gængse pizza og kebab som oftest er normen, når kulturaktiviteter rettet mod den yngre befolkning, løber af staben.


Gadekøkkenet leverede dette alternativ midt i festen på Dronning Louises bro, hvor tonerne af reggae og dub-step, som var temaet på dagen under Distortion-festivallen, understregede det caribiske udtryk som FOOD FI REAL blev bygget op om.


Idéen var at skabe et folkekøkken, som brød rammerne for måltidet og kunne manifestere stemning, kultur og smag, indenfor temaet.


FOOD FI REAL er et ’ægte’ gadekøkken, som henvender sig til folk på gaden. Et køkken hvor alle kan være med og tage del i oplevelsen omkring tilberedning, servering og spisning af maden.


’Fish-Tea med dumplings’ og ’Jerk-fish med ris og bønner’ blev serveret på trætallerkener og i pap-skåle til en pris på 25kr.


Denne tilgang til måltidet, omgivelserne og folket som deltager, er en spændende tilgang til dét at spise. En tilgang som hjælpes til livs, dels gennem sparring med kunden som stiller opgaven, men særligt gennem erfaringerne fra talrige møder med forskellige kulture, kontinenter og smage.