Lofoten, torsketunger og mågeæg


Man sejler mellem fjelde og direkte ud i napstrømmen og det uendelig hav. Lofoten ligger i Nordnorge og er en øgruppe i det nordlige Atlanterhav. Bådene her er alle voldsomme og udrustet med kæmpe motorer som kan klare de enorme kræfter havet og strømmene byder på her. Især de huller hvor strømmen hvirvler rundt og laver slynge-effekt er vigtige, at kunne vride sig fri af ved hjælp af hestekræfter der knokler sig ud af hullet og derved redder båden for en katastrofe.


Her på Lofoten er det naturen der bestemmer og det har de lokale respekt for. De kalder det for nordens cognac og det kan duftes for lang afstand. Det er tørfisk som hænger på store træstativer i udkanten af alle småbyerne på lofoten. Torskekødet hænger 3-4 måneder. De laver som sagt tørfisk på torsk, men også sej og kuller bruges til denne forarbejdning. Fiskene hænges op på smukke stativer som placeres sådan at bugen af fisken vender mod syd så saltvinden suser ind i bugen og hjælper med at konservere dem helt rigtigt. Når fisken er færdig med at tørre i vinden, så kan den tages ned og opbevares i lang tid, da den er gennemtørret og saltet nu. Tørfisk skal derefter udvandes i ca. 7 dage så noget af salten bliver fjernet. Så kan den koges og tilberedes videre med løg, urter og andet til skønne retter.


På Lofoten eksporterer man tørfisk til middelhavet og selve hovederne som hænger for sig sælges til Vestafrika hvor de bruger dem til skønne lokale retter. Du kan også udemærket bare fjerne skindet og så skære tynde skiver af og spise det sådan.

I dag er det hurtige både der sejler ud på havet med store motorkræfter og fisker efter de smukke helleflyndere, med GPS og ekko-lod. En helleflynder der bliver fanget på Lofoten med små både, bliver opmålt og skal være over 84 cm lang ellers skal den smides ud igen og vokse sig større. Et yderst fint princip der giver mulighed for både fisk og mennesker på den lange bane. En helleflynder kan blive op mod 300 kilo. En måned før jeg var forbi Lofoten var der hævet en helleflynder op på 180 kilo, det kan man da kalde en kæmpe fisk. Det fortælles at der er blevet kæmpet næsten 3 timer for at få den store fisk indenbords i båden.


Vi fanger selv en på 22 kilo som efter vores forhold er en rimelig stor fisk. Man bliver helt grebet når dette monster fra dybet pludselig kommer op mod båden og man rigtigt kan se den store flade krop. Vi tager den ombord og måler den op, derefter vejer vi den og skærer den ud til brug i køkkenet.


På en gammel hvalfangerplads, ude på en lille ø ligger nogle gamle huse som er ved at falde fra hinanden. Her slår vi lejr og sover for natten. Det har altid fascineret mig at indtage gamle forladte huse og så bygge lejr der for nogle dage. Vi finder et lille gammelt køkken, her ruller vi rulleskum ud, sovepose og jeg vælger at sove ved siden af et rustent gammelt komfur fra dengang man fyrede med brænde.


Vi sidder i huset, det regner, sner, solen skinner lidt og så regner det igen. Lofoten er sådan et sted hvor man hele tiden oplever nye vejrforhold.

I gamle dage kunne man om sommeren, tage en lille træ-jolle og så ro ud til de lyse sandpletter mellem små øerne i stille vejr. Her kunne de så bruge en vandkikkert og lade tunge træspyd dumpe ned i hovedet på helleflynderne der lå stille på den lune sandbund og derved fange den. Det er de gamle hvalfangere som forklarer om disse teknikker, de bliver ikke mere brugt men de husker tydeligt hvordan de hyggede sig som drenge på denne måde.


Fra ca. 1 maj til og med 10 maj, tager de lokale ud og plukker mågeæg. Mågeæg er Gude-spise, og hvis du ikke har smagt dem, så må du inderligt give dem en chance, de smager hverken mærkeligt eller har en underlig konsistens, men er derimod virkelig en delikatesse. De smager intenst, fyldigt og virkelig godt. Farven er smuk både udenpå og indeni. De mørke spættede æg er små perler som plukkes og derefter tjekkes ved at komme dem i vand. Hvis de synker til bunds er de gode at koge og derpå spise. Hvis de derimod flyder er de kommet for langt i foster fasen, og er ikke spiselige.


Man tager kun et æg fra en rede og kun i den korte periode som før nævnt. Æggene koges hele i letsaltet vand i ca. 15 minutter. Derefter flækkes de på langs og spises med brød til.

Der er torsk her, kolossale store torsk. Vi fanger flere og må også smide en del stykker ud af båden og i havet igen, da vi simpelthen ikke kan nå at spise alt den fisk. De fleste af vores torsk vejer langt over 15 kilo og det er som at hive en sæk kartofler op af havet. Det er ikke den store kamp, man mærker bare der er bid og så trækker man den lige så stille op og vupti så ligger den i nettet og øjeblikket efter oppe i båden.


Torsk er delikat i køkkenet. Selve kødet er kridhvidt og i store lameller som vi elsker gastronomisk. Den er mager og har fin smag af frisk hav. Men her på Lofoten bliver jeg forklaret om at alle som små fik stegte torske tunger med bløde løg. Det en slags lokal spise som alle elsker og mindes med smil i øjnene. Vi går straks igang med at skaffe torsketunger. Efter et stykke tid har vi et kilo og vi istandgør tungerne, vender dem med salt, peber og grovmel. Derefter bliver de stegt i rigeligt smør, til de gylden og så hældes en bunke skåret løg ved som steger sammen med tungerne. Når tunger og løg er færdige serveres de derefter i fad med brød til.


Torsketunger er helt milde i smagen, konsistensen er fremragende og selve oplevelsen er guddommelig. Man forstår udmærket hvorfor stegte tunger er så elsket her i Lofoten.


På et gammelt fjeld ser jeg en fuldvoksen ræv. Den kigger på mig, jeg kigger tilbage. Dens pels er orange og dyb rød, hårene er kraftige og lange. Den har tydeligt ikke rigtigt frygt for mig, kun da jeg er ganske tæt på den, misser den med øjnene og stikker af. Kort tid efter finder jeg dens slagteplads, hvor fjer fra alverdens fugle ligger ud over det hele.


Naturen er vild, barsk og smuk – Lofoten 2012