TRIBAL KITCHEN - Nationalmuseet



Da Nationalmuseet slog dørene op for deres udstilling ’Regnskovens Indianere’ kontaktede de os for at få pustet liv i udstillingen. Opgaven var at integrere gæsterne i udstillingen om et fjernt folk, som gæsterne i deres dagligdag ikke har noget særligt forhold til.


Det var i særdeleshed opgaven med at bringe museumsgæsterne ind i regnskoven, som blev vinklen på denne opgave. De erfaringer vi har gennem rejser verden over, men i særdeles hed i Sydamerika, førte os frem til en køkkenopstilling, hvor vi kunne stå blandt gæsterne og lave maden, som den kunne se ud i regnskoven.


For os var det vigtigt at bryde nogle af fordomme, som folk kan have omkring mad som er lavet under primitive forhold. Den angst som efterhånden er opbygget i vores samfund, overfor mad som ikke har en varedeklaration, e-numre eller er pakket ind i industriel plastik.

Det at erstatte frygten med en endnu stærkere følelse af nysgerrighed, er en kraft som de fleste mennesker besidder - den skal bare vækkes.


I kulturnattens mørke, havde vi indtaget udstillingen med kakerlakker, orme og græshopper som blev stegt og friteret og serveret med masser af chili, madbananer og maniok.


Det der sker, når man bringer en anden oplevelse på banen, som tillæg til den oplevelse publikum har, er oftest at glæden og forståelsen for emnet øges. Det er i dette felt vi arbejder, med maden som medie til at skabe en større oplevelse omkring kreative projekter.