Shanghai ser rødt


”The Bund” den smukke gamle havnefront, var byens og dermed Kinas svar på Wall Street i 1920èrne og 30èrne. Den ligger langs Huangpu-flodens vestlige bred og er nok Shanghais mest kendte symbol. Engang var byen fyldt med vestlig dekadence - nu er den noget helt andet! Med over 20 millioner mennesker er den en konstant levende byggeplads, der aldrig sover. Folk farer frem på cykler, i et væld som vi slet ikke kender mage til herhjemme i lille Danmark.



Ja, Shanghai er lige så vild, pulserende og fremtidsagtig, som alle taler om. Overalt støder man på dyre superrestauranter med frisk fisk og flotte paneler i guldlak. Men jeg vil hellere ud til boderne i stræderne, hvor nudlerne svinges og folk spiser slanger og tørrede rejer efter århundredgamle opskrifter.


Den smukke havnefront lyser op om aftenen og minder én om at man er i en rigtig storby!



Et fint kødmarked med stolte fagfolk

”Hvorfor?” spørger du. Fordi Kina har verdens mest indadvendte køkken, fordi kineserne har brugt tusinder af år på at studere deres egne råvarer, planter, dyr og levende organismer, for derefter at udnytte dem i maden. Intet køkken er så komplekst som det kinesiske. Når kineserne bruger et æble, bruger de blomsten, bladene, frøene, barken og rødderne på træet. De udnytter det hele og har gjort det gennem mange, mange år. Det er der kommet et meget anderledes køkken ud af.


Det er så sjovt! Pludseligt når man kommer gående, så er der et gadekøkken,
hvor folk spiser, sludrer og holder vigtige møder


Nogle vil måske mene, at det er så anderledes, at det ligefrem er ulækkert. Ikke mindst fordi de bøvser ved bordene, spiser slimet mad og kan finde på at spytte fiskeben ud på gulvet, som var det den naturligste ting i verden. Min mening om det kinesiske køkken er, at det er smukt, jordnært og noget vi kunne lære meget af, hvis vi vil have en naturlig tilgang til maden.


Glacerede ænder



Der er gang i gadekøkkenerne - og kineserne elsker det!

I Shanghai står der tusindvis af kraner, der bygger skyskrabere døgnet rundt, men der er også små listige beværtninger, hvor akvarier med fisk, rejer, skildpadder, tudser og andet kryb bare venter på at blive spist. Det er ikke ulækkert, men ganske naturligt i denne del af verden.


Nudler slynges i et travlt køkken



Her kommer en typisk opskirft fra det sydlige køkken:

Stærk kyllingesalat med sesam og szehuan-peber

En lille bemærkning; I denne oprindelige opskrift, drukner man en kylling i risvin, hvorefter den bliver kogt helt mør, indtil knogler og skind falder fra kødet. Jeg har taget mig den frihed at lave en europæisk variation over temaet uden at miste det sydkinesiske køkkens smagsindtryk.

500 g. kogt kyllingekød, uden skind og ben
1 agurk
6-8 stk. forårsløg, snittet fint
1 stk. tørret rød chili, knust
1 tsk. Szechuan peberkorn, stødte
4 tsk. Sesamolie
2 spsk. madolie
2 spsk. soja
2 tsk. Riseddike ( her kan bruges almindelig eddike)
4 kviste koriander, groft hakkede


Fremgangsmåde;
Pluk det kogte kyllingekød i mindre stykker, og kom det i en skål. Skræl og fjern kernehuset på agurken. Skær den herefter i mindre stykker og kom det i skålen med kødet sammen med forårsløg. Pisk herefter chili, peberkorn, sesamolie, madolie, soja og ris eddike godt sammen i en skål og vend det herefter i skålen med kyllingeblandingen. Lad det trække 10 minutter. Hak nu korianderbladene groft og drys ud over. Salaten serveres straks derefter.

Køkken OBS;
Szechuan peberkorn er virkelig typisk for det sydlige kinesiske køkken. Disse peberkorn smager knap så stærkt som sort peber, er mere syrlige i udtrykket og passer rigtigt godt sammen med sesamolie og soja. Du kan købe szechuan-peber i visse supermarkeder og det fleste kinesiske butikker.