Zambia et ægte folk



Her er mine venner - altid med fuld fart på

Der er noget skønt, venligt og yderst dansk ved det Zambianske folk. Nu tænker du nok – ”dansk, hvad fanden tænker han på?”. Jo, den er god nok, zambianerne elsker fodbold, god mad og varme sommeraftner, ligesom os danskere. Men det stopper ikke her! De har sågar haft en dansk landstræner i fodbold, som lærte det sprudlende, storgrinende folk, alt om taktik i moderne fodbold. Manden var Johan Poulsen fra Vejle og selvom det er ved at være mange år siden, at han gik sin gang på det zambianske slettegræs, husker folk ham stadigvæk overalt i denne afrikanske nation.


Det er mørkt allerrede kl 17, men så det også helt mørkt!

Er det første gang man betræder dette land, så opdager man hurtigt den betagelse der griber én, over naturen som findes her. Jorden er knasende rødbrun, vidderne kolossale, med grønne buske, de bizarre Baobab træer, der kan blive over 2000 år gamle og for slet ikke at glemme de helt uforglemmelig uberørte nationalparker, som ligger kastet ud alle steder. Elefanter, zebraer, vandbøfler, vortesvin, næsehorn, løver og masser af andre godter, findes i den vilde form hvor dyrene ikke leger Knuthenborg safaripark med én, men mere kigger på én og siger; "rykker du tættere på mig - ja, så spiser jeg dig"! Altså rigtigt vilde dyr. Det holder!


Disse lømler elsker balloner, slik og hjemmebagt kage

Zambia, det gamle Nordrhodesia, ligger lige under Tanzania og oven over Zimbabwe, midt i det sydlige afrika. Dets folk udgør lige omkring 15 millioner mennesker og er en herlig blanding af mange forskellige stammer faktisk omkring 73; Wabemba, Tonga, Nyanja, Ngoni og Nsenga og mange flere. Førstesproget er engelsk som beherskes af enhver der har fået mindst 7 års skolegang - og det har de fleste, hvad der også gør det dejligt nemt at kommunikere og handle med folk på gaden.


Stegte små biller smager faktisk rigtigt godt

Køkkenet er sådan et rigtigt "surviver-køkken”, hvor man igennem mange århundrede har søgt og fundet viden, for derefter at have opfundet retter af alle mulige råvarer fra naturens side. Her spises ikke industriprodukter fra flotte hylder med reklameskilte, som i vores butikker. Nej, selve måltidet består ofte af Nshima, ugali, zaza eller fufu som denne ret, som spises over det meste af Afrika. Nshima kommer man ikke uden om, hvis man kommer forbi disse kanter. Den består af en tør grød lavet af kassava, hirse eller majs mel, kogt sammen med vand til en glat fingervenlig konsistens.




Grøden bliver ofte serveret med stuvede tørrede fisk fra Tanganyika søen, der koges helt møre med hele molevitten, hovedet, hale og finner. Men også grønne blade fra sødekartofler og rapsplanter skylles rene og svinges med smuttede stødte jordnødder og vand til en cremet konsistens, der virkelig smager fantastisk.


Her er mine venner - altid med fuld fart på

Zambianerne snupper også gerne insekter. Det skyldes en kultur hvor man for år tilbage ikke havde kød-resurser nok og derfor måtte finde proteiner fra andre steder. Her er det jo insekterne kommer på banen. For insekter er fyldt med proteiner og mineraler, som gavner kroppen og med tiden er sommerfuglelarver og flyvende myrer blevet til rene delikatesser - og jeg siger jer, sådan en lille fingerstor sommerfuglelarve stegt i palmeolie og derefter drysset med fint salt – ja, det smager faktisk fantastisk, næsten som kartoffelchips!









Det zambianske køkken er meget anderledes og en udfordring for enhver madelsker. Selve køkkenet består ofte af et komfur lavet af flere gamle hjulfælge, som så står direkte på jorden og derefter fyldes med kul. Der findes stadigvæk mange steder hvor sådanne køkkener er yderst økonomisk fordelagtige i forhold til elkomfurerne. På disse hjulfælge-komfurer, tilberedes maden i store gryder.



Næsten alt maden bliver friteret eller kogt i mange timer, for at undgå sygdomsfremkaldende bakterier fra de råvarer man handler med i varmen. Rødt kød ses ikke her! Når vi rynker på næsen af sommerfuglelarver og andre af de eksotiske insekter der bruges, rynker afrikanerne på næsen af vores roastbeef, rosastegt kalvekød og sushi. For i denne del af verden ved man, at råt kød eller rå fisk er lig med masser af levende bakterier og dermed ikke noget som ligefrem hjælper maven, hvis man vil undgå maveproblemer i Afrika. Så her spiser man ikke råt kød.




Selve måltidet spises som regel indendørs, dog tillader det gode vejr også at spise udendørs. Ude på landet sidder mændene for sig og damerne for sig, sammen med de mindste børn. Det virker måske lidt fjollet, men livet omkring måltidet er meget mere fyldt med grin, latter og hyggelige historier. Senere samles hele familien og der nydes varme drikke, mens natten lukker op for det helt utrolige, stjernehimmelteater som findes her!




Hvis man skal rundt i landet er man altså nød til at tage de små busser, som proppes med folk, dyr og last så man tror de skal vælte hele tiden.
Her er et billede af en and som gik til angreb på mine fødder under hele turen!


Bussen kørte helt vildt for alle ville gerne hjem

Man sidder helt tæt, men det hyggeligt og der er god stemning undervejs også selv om det tager over 7-8 timer. Ind imellem stopper man og får lidt at spises og drikke, eller hvis én eller anden lige skal have en ven med undervejs. Kan du se mig helt bagerst her?


Kirk tjekker vandet





Når vi er oppe nord på i landet, så tager vi altid til Tankanika-søen og her elsker jeg at dykke efter de små fisk. Jeg havde i mit eget akvarie da jeg var barn. Der er også krokodiller, men man ser dem sku aldrig!




Når der ikke er regntid i Zambia er det altså et meget tørt land. Visse steder må man gå langt efter vandet, eller finde et sted hvor man kan grave det op og komme i spande.


Kirk overtager hele Zambia radio

Sidste gang jeg var forbi, skulle jeg lige i radioen og fortælle lidt omkirng AIDS. I Zambia er AIDS stadigvæk rimeligt tabu-belagt og de har derfor brug for nogen træder frem og forklarer at AIDS ikke er noget man skal gemme væk men derimod få hjælp til! Min gode ven Nico havde spurgt mig om han kunne lokke mig til at forklare lidt omkring hvordan vi ser AIDS i Danmark, så det gjorde jeg naturligvis!


Se hvor sjove de er!

Bussen stoppede da vi bar på vej hjem, og så mødte jeg en lille flok unger, som legede langs den store landevej. Ham her er en rigtig opfinder - han har samlet en masse slikposer op fra jorden, fundet en tube lim og så har han simpelthen lavet sig selv en ridderhjelm! Det er da for vildt hvad man kan finde på, når man ikke har andet end tid og så masser lyst til at have det sjovt!